Onsdag den 4. april 2012 kl. 9 mødtes vi med byggelederen i huset til endelig overtagelse. Pengene var inden da overført til HusCompagniet og alt var fra vores side klart. Finn havde ikke nået at lægge gulv i kontoret, men i alle andre rum var det færdigt. Ved den endelige overtagelse konstaterede vi sammen med byggelederen, at kun 2 forhold endnu manglende endelig udbedring (småting), så det blev noteret ned og derefter underskrev vi - og fik udleveret nøgler til huset, og så var vi simpelthen blevet husejere igen!
Finn og Emma fiksede lige de sidste fodlister, mens Laura og jeg vaskede gulv og ryddede det sidste af vejen, og SÅ var vi klar til indflytning.
Kl. 10.30 troppede Linda og Ib op (Ib med stor lastbil) og så gik vi ellers igang med at flytte! Udover Ibs lastbil havde vi lejet en lukket trailer. Vi have fået pakket meget ned, men var løbet tør for flyttekasser, så da vi havde været ude med første læs, tømte vi nogle kasser og tog ind i lejligheden igen og pakkede køkkentingene ned. Ufatteligt så meget man har! Og slet ikke til at forstå, at vi har næsten ligeså meget stående i svigermors kælder.
Kl. 18 var alt fra lejligehden fragtet til Leddet og båret ind, der var holdt frokostpause og kaffepause, og vi havde haft besøg af Jan og Heidi og Tobias - og vi var ved at være trætte! Ib og Finn hentede lige chatollet fra svigermor, men ellers ikke andet, og efter en omgang pizza'er til aftensmad begyndte vi så småt at pakke ud. Emma var til møde, Ib og Linda taget hjem, og Finn, Laura og jeg stod tilbage med mega mange kasser og sække og bunker og jeg ved ikke hvad..... men der var jo ikke andet at gøre end at kaste os ud i det.
Vores første nat forløb ganske fornuftigt. Vi er alle forundrede over så stille der er? Der må alligevel have været mere larm i lejligheden (trafikstøj) end vi lige har tænkt over.
Og huset? Det er bare SÅ dejligt! Lige som vi havde forstillet os. Lyset er skønt i alle rum, stuen er superhyggeligt, køkken-alrum det naturlige fællesområde, pigernes værelse har den rigtige størrelse - og fornøjelsen ved at have 2 badeværelser kan alle vist sætte sig ind i :-)
Billeder kan ses her
torsdag den 5. april 2012
mandag den 2. april 2012
Gulve
Finn er igang med lægning af gulvene.
Foreløbig er både Lauras og Emmas værelser færdige, mens han er godt i gang med stuen. Det ser super-godt ud. Sjovt nok virker værelserne større, nu hvor gulvet er lagt?
Laura, Emma, Tobias og jeg var i IKEA sammen med halvdelen af sjælland! Jeg ved ikke, hvad alle de mennesker skulle dér, og der var ligeså mange da vi kørte kl. 18, som da vi kom!
Men vi fik da købt både skrivebord og tæppe til Emma.
Vi overtager huset onsdag den 4/4 kl. 9. - og flytter ind 9.15, eller hvornår vi nu kan komme igang :-)
De sidste småting er næsten alle sammen lavet. I dag fik vi f.eks. spejle på badeværelserne, til stor tilfredshed for Emma og Laura.
Abonner på:
Opslag (Atom)